Guide: SA8000
Savner du også større synlighed, når det handler om arbejdsforholdene for de mennesker, der producerer dit tøj?
Hos fairtee.dk er vi drevet af, at det skal være nemmere at handle med respekt for både mennesker og miljø.
Derfor dykker vi i dette indlæg ned i en af verdens mest anerkendte certificeringer, når det kommer til socialt ansvar: SA8000Certificeringen sikrer, at virksomheder i alle brancher og lande forpligter sig til at drive forretning på en måde, hvor de ansatte arbejder under ordentlige og sikre forhold.
Hvad er SA8000-standarden, og hvorfor er den vigtig?
SA8000-standarden er verdens førende inden for socialt ansvar. Den er udviklet af Social Accountability International (SAI), der er en global non-profit organisation grundlagt i 1997.
SAI arbejder ud fra en klar mission om at fremme menneskerettigheder på arbejdspladser overalt i verden. De arbejder med forståelsen af, at socialt ansvar ikke kun gavner medarbejderne på en arbejdsplads og er med til at sikre fundamentale rettigheder, men også skaber værdi for resten af forretningen.
SA8000-certificeringen sætter en høj international standard for, hvordan virksomheder skal behandle deres ansatte. Den er bygget på internationale traktater og principper om menneskerettigheder, herunder de vigtigste konventioner fra FN og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).
Det betyder, at når en virksomhed er SA8000-certificeret, er de forpligtet til at følge de mest fundamentale, globalt anerkendte regler for arbejdsforhold. Det er altså en garanti for, at virksomheden har forpligtet sig til at overholde specifikke og omfattende krav, der dækker alle aspekter af arbejdsforholdene.
SA8000-kravene inkluderer centrale områder som fravær af børnearbejde og tvangsarbejde, sikring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, retten til at danne fagforeninger og beskyttelse mod diskrimination.
Et særligt og meget vigtigt punkt er kravene til løn og arbejdstid. Her lægger SA8000 vægt på, at arbejderne skal have en leveløn. Det betyder i praksis, at lønnen skal være høj nok til at dække arbejderens basale behov og sikre en anstændig levestandard for både vedkommende selv og familien.
Neutral
SA8000
Fokus på konstant forbedring
SA8000 certificeringen er ikke en engangspræstation.
For at opnå og bibeholde certificeringen skal virksomhederne implementere et system, der skal sikre, at de hele tiden følger deres sociale politikker, holder skarpt øje med, om målene nås, og lærer af de erfaringer, de gør sig undervejs.
SAI arbejder nemlig ud fra logikken: "Du kan ikke forbedre det, du ikke måler".
Her kommer deres Social Fingerprint®-værktøjer ind i billedet.
Værktøjerne fungerer som et navigationssystem for etikken på arbejdspladsen:
- De måler præcist, hvor dygtig virksomheden er til at styre det sociale ansvar.
- De peger på eventuelle svagheder - måske mangler der træning, eller kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere er ikke god nok.
- På baggrund af målingen udarbejder virksomheden en klar plan for at løfte deres praksis op på et højere niveau.
Hvad betyder SA8000 for dig?
Når du vælger produkter med SA8000 certificering, støtter du aktivt SAI's mission om at fremme menneskerettigheder på arbejdspladser verden over.
Det giver dig som forbruger en større tillid og vished, fordi:
- Virksomhedens løfter om ordentlige forhold er verificeret gennem strenge kontroller. Virksomheden nøjes ikke med at have gode intentioner.
- Den har et solidt system i ryggen, som forpligter dem til hele tiden at holde øje med og forbedre arbejdsforholdene. Det er altså en langsigtet forpligtelse.
- Du støtter direkte en standard, der prioriterer betaling af en leveløn – et konkret skridt mod at sikre arbejdernes basale økonomiske rettigheder.
SA8000 hos Fair Tee
Hos fairtee.dk tror vi på, at bæredygtigt forbrug starter med gennemsigtighed og med SA8000 mærket har du et kompas til at navigere efter en mere etisk produktion. Når du handler fra Neutral, kan du være sikker på, at produkterne lever op til kriterienerne for SA8000.